Kastration af hund

Der kan være flere grunde til at overveje kastration – men det er vigtigt at vide, at ikke alle adfærds- eller helbredsmæssige problemer bliver bedre af det. Derfor tager vi altid en grundig snak med jer, inden vi sammen beslutter, om kastration er det rette for jeres hund.

Hvis det vurderes relevant, kan man vælge mellem kemisk kastration og kirurgisk kastration.

Kemisk kastration kræver ingen bedøvelse og varer enten 6 eller 12 måneder. Den er reversibel, hvilket betyder, at man kan “mærke efter”, om kastration har den ønskede effekt – uden at tage en endelig beslutning med det samme.

Kirurgisk kastration er permanent og foretages under bedøvelse. Efter operationen skal hunden holdes i ro i 7–10 dage og bruge krave eller bodystocking for at beskytte såret.

Vi anbefaler som udgangspunkt, at hunden er mindst 1 år gammel, inden den kastreres – for at sikre, at den har haft mulighed for at udvikle sig fysisk og mentalt.

Efter kastration er det vigtigt at holde øje med vægten, da stofskiftet ændrer sig. Vi anbefaler derfor et foder med lavere energiindhold og regelmæssig vejning. Nogle oplever også pelsforandring efter operationen.

Har du spørgsmål eller overvejer kastration, er du altid velkommen til at kontakte os – vi hjælper jer gerne med at finde den bedste løsning for netop jeres hund.

En enkelt kat kan hurtigt blive til mange. Katte kommer typisk i løbetid, når dagene bliver længere – ofte allerede i det tidlige forår. Derfor anbefaler vi, at du får din kat neutraliseret inden marts.

Ved tidlig sterilisation af hunkatte kan indgrebet ofte foretages som et flankesnit – et lille snit i siden, hvor æggestokkene fjernes. Det giver typisk færre gener for katten, og mange er hurtigt på benene igen. Er katten større, foretages operationen i stedet via et snit midt på maven.

Efter sterilisation får hunkatte tilbudt en bodystocking eller skærm for at undgå, at de slikker i såret – mens hankatte som regel klarer sig fint uden.

Vi anbefaler samtidig at få din kat mærket i forbindelse med neutralisationen. Det er både praktisk og vigtigt for at sikre, at katten altid kan identificeres. Læs mere under “Mærkning af dit kæledyr”.

Det er også oplagt at starte vaccinationsprogrammet, når katten alligevel er i narkose – så slipper den for unødige ekstra ture til klinikken.